Nu vil vi tale i almindelighed om bureaukrater,
og det vil nok fornærme nogen parter.
Ved et krater forstår man normalt et hul,
men et hul det kan også være et nul.

Så bureaunuller er lig med bureaukrater,
der videnskabelig kan deles i to arter.
Det statslige og det kommunale bureaunul
har tonsvis af papir, som bør smides på bål.

Statslige bureaunuller er embeds mænd og koner,
der omgiver sig med computere og telefoner.
Mest ondartede er imidlertid de ministerielle,
om dem kan man meget skidt fortælle.

De laver mange lovudkast på må og få,
som ministeren så skriver under på.
Der lovgives om ild og luft og vand og jord,
for deres ustyrlige nævenyttighed er stor.

Men sol og regn og hvad vej vinden vil gå,
Det har de heldigvis ingen indflydelse på.
Med stor iver laves lovudkast om velfærd,
men velfærd er blot en blegfed gammel mær.

Over skatten betaler du hende ud af din gage,
og så får du hvad der ligner intim massage.
Men det lever slænget af mange offentlige af,
bare fanden ville komme og tage dem en dag.

Men nu til de ko-munale nulleokrater,
af dem findes der også mange afarter.
Nu f.eks. psykologer (alt hvad der ender på loger)
anser vi som afkom af stodderer og deres horer.

Ni offentlige i døgndrift til en hård ungkriminel,
udgiften til skatteborgeren kan du beregne selv.
I Kina er de realister og mere kolde,
der skyder man ham og sælger hans indvolde.

Men tilbage til universiteterne i statslig regi
her foregår humanistisk nonsens, vi ikke kan li'.
Der forskes i børnekultur og adfærdsformer
og juletraditioner og arbejdsmarkedsnormer,

der forskes i subkultur og uddannes falenter,      
og der forskes i brvd af cand.psyk.soc.scienter.
Universiteternes antal sat til 2 vil være en gave,
og så kan de studerende selv finde nyttigt at lave.