Alt det fra universitetet han troede var fornuft,
viser sig kun at være en papirpose med varm luft.
Han kan ikke få nogen hjælp af en anden psykoidiot,
Ej heller hjælper det at henvende sig til en kaospilot.

Hvis han vil gøre noget, der rigtig kan holde vand,
kan han gå ind i hæren og komme til Afganistan.
Der kan han plaffe talibanske muslimer ned.
Det giver indre varme, selvværd og tilfredshed.

Falder han ikke på ærens mark men kommer hjem,
så bliver tilværelsen her også morsom og nem.
Han kan lede efter job hos landets entreprenører
og lære at bruge skovl og blive oplært til maskinfører.

Kommet så langt så er det sikkert aldeles givet,
at den tidligere psykolog finder glæde ved livet.
Han gyser nok over sin ungdoms vildfarelse
Og føler nu at hans liv er blevet en åbenbarelse.