|
|
De offentlige ansatte
ønsker flere penge.
Det har de gået og plæderet for længe.
Men de fortjener ikke en krone mere,
og grundene herfor er indtil flere.
De offentlige har for mange
sygedage,
så lønnen bør snarere sættes tilbage.
Lidt mere end kontanthjælp bør man gi'
og det vil styrke samfundets økonomi.
Sosuer, kontorfolk og
politibetjente,
de skal ihvertfald ikke gå og vente,
at blive lukket ind til et tageselvbord,
selvom de demonstrerer og råber i kor.
Skatterne i Danmark skal
sættes ned,
og det kan finansieres derved,
at man nedlægger mange offentlige job,
og giver kontanthjælp til dem der siges op.
|
|