Det er en udbredt ting blandt mange unge,
at de fleste går og taler med samme tunge.
Og når de til erhvervsvalg ingen gode ideer ser,
så er det det samme som for mange sker.

De melder sig til et eller andet pædagog seminarie.
Og det er det samme som at leve i et akvarie,
og være afsondret fra det virkelige pulserende liv,
og bare diskutere børnepædagogik som tidsfordriv.

Når så der om sommeren virkelig skal ske noget,
så har mange af dem nøjagtig den samme ide fået.
Så tager de alle i flok til Roskilde Festival,
og oplever et koldt sølle regn- og plørebal.

Men så har de en tilfreds følelse i hovederne,
at nu har de rigtig været med på noderne.
For nogle er det et "must", der i sindet har gæret:
Ud til Australien, og så sige, at der har man været.

Politisk er de pædagogstuderende skam aktive.
De vil hjælpe til at vor klode bedre kan blive.
Radikal og SF politik skal vidt udbredes.
Så tror de at hele kloden måske kan reddes.

Når så deres pædagogeksamen er overstået,
og de ude i landets kommuner job har fået,
så skal de til at anvende alt det de har lært,
så at ungerne bliver uregerlige er ikke sært.