Pirater

 

Da kaptajn Cook var dreng og Ruder Konge en knægt,
da var der andre ting her i livet der havde vægt.
Da havde man ikke psykologi og blødsødenhed,
da fik tilfangetagne pirater en kort og klar besked

om at gå planken ud med hænderne bundet sammen.
Der var ikke salmesang og afskedsprædiken med amen.
Nej, ud på det dybe med dem alle og samme vej,
og de blev godt modtaget af ål og torsk og haj.

Velmodtaget bliver de også i dag på skibet Absalon.
Der bliver sørget for dem med god og kærlig hånd.
De skuffede pirater bliver reddet ud af deres nød,
Får bad og tørt tøj og mad serveret uden svinekød.

Piraterne skal ikke gå rundt med triste miner.
Derfor får de udleveret flere kulørte magasiner.
Men for erotiske sider bliver de skam værnet,
derfor er siderne med nøgne piger blevet fjernet.

Tilværelsen på Absalon kan nok virke lidt primitiv.
Det var ikke det piraterne ville med deres liv.
For at løse problemet fremsættes her et bud:
Danmark kan bare sende et hotelskib derud.

Post traumatisk stres syndrom kan ramme en pirat.
Så der skal være krisepsykologer med på skibets fart,
og også tolke, højskolelærere og infoeksperter fordi,
de skal undervise om god opførsel og demokrati.

 

Krisepsykolog