Skriverier

              Sociologinonsens

Sociolog Jan Brødslev Olsen, skriver:
Den samme form for udviklingsmekanisme ser man hos Erikson, bl. a. i følgende
formulering, hvor han udnævner tre udviklingskvaliteter (universaldyder) til at
være særligt afgørende. Disse er, siger Erikson (1982, s. 52):
"(. ..)suspekte ord som håb, troskab og omsorg. Disse er, siger vi,
blandt de psykosociale kræfter, som opstår fra kampene mellem syntone
og dystone tendenser i de tre afgørende livsstadier: håb fra antitesen
mellem grundlæggende tillid vs. grundlæggende mistillid i spædbarnsalderen;
troskab fra identitet vs. identitetsforvirring i ungdommen; og
omsorg fra generativitet vs. selvoptagethed i voksenalderen. (vs. ' erne
står for "versus" , og samtidig også, i lyset af deres komplementaritet,
for noget i retning af "vice versa" ). De fleste af disse betegnelser synes
ikke fremmede overfor kravet om, at de i det lange løb repræsenterer
basale kvaliteter, som faktisk "kvalificerer" et ungt menneske til at
træde ind i generationscyklen - og en voksen til at afslutte den."

Sociolog Birte Kloch Frederiksen, skriver:
Bourdieu gør op med modsætningsspar som aktør ctr. struktur, mikroanalyse ctr.
makroanalyse m.m. Han har udviklet nogle få, grundlæggende begreber og tilgange,
der skulle (eller som bør) kunne opløse disse modsætninger. Begreberne
er hhv. habitus, felt og kapital. Bourdieu opfatter ikke individ og samfund som to
adskilte og separate størrelser. De skal derimod ses som poler i et felt. Individerne
ses som agenter, der er socialt konstituerede, og som handler indenfor det
pågældende felt. Her prøver han at forene en fænomenologisk og en strukturel
tænkemåde.
Bourdieu mener, at den sociale virkelighed ligger i relationerne. Her er han interesseret
i relationerne mellem de objektive strukturer (de sociale felters struktur)
og de kropsliggjorte strukturer (strukturerne i agenternes habitus). Disse påvirker
hinanden gensidigt. Habitus og felt betegner knudepunkter af relationer. Det er
habitus, der er bindeleddet mellem strukturerne i feltet og de måder, vi tænker og
handler på (Bourdieu 1995 (1979); 1997 (1994); Bourdieu & Wacquant 1996

Sociologen Fink skriver:
"Netop når man som Habermas vil fremhæve den identitet, som den
enkelte selv frembringer eller vedligeholder, må man undgå at
trivialisere de identiteter, som ikke er det enkelte individs egen indsats.
For at kunne frembringe, understrege og styrke identitet i form af
identitetsbevidsthed og identitetsfølelse, må der være et den, der
allerede har de identiteter, der skal til for at gøre det fornødne. Heller
ikke her er identitet et resultat af en identifikation, men tværtimod en
forudsætning for den. Vi kan gøre meget for at skabe os et image, men
vi må have både en numerisk identitet og et utal af generiske identiteter,
som vi ikke selv har skabt for at kunne gøre det1. Og ikke i banal
forstand, for selv-identitet i form af jeg-styrke er ikke så meget et
spørgsmål om at holde sammen på stumper og stykker, der fra første
færd foreligger opsplittet, men som det er et spørgsmål om ikke at
forvirre sig selv og om at kunne og turde stole på de identiteter og den
sammenhæng, der bare er der.